Om Document Freedom Day

Document Freedom Day er en international fejring af åbne standarder som foregår den sidste onsdag i marts hvert år. Det er en dag hvor folk samles for at skabe opmærksomhed om den stadigt vigtigere rolle som åbne standarder spiller for tilgængelighed af information og for alle aspekter af vores digitale kommunikation.

Document Freedom Day (DFD) er en dag hvor ...

... folk samles og informerer sig selv og hinanden om vigtigheden af at have åbne standarder.

Sammen med fremkomsten af nye teknologier og hardware bliver stadigt mere kommunikation overført som elektroniske data. På samme tid bliver mere og mere information skabt og/eller leveret i digitalt format, og bliver aldrig nogensinde overført til et analogt medie. Forskellige aktører forsøger at udnytte dette ved at levere kommunikation og information i proprietære dataformater som binder brugerne til deres software, hardware og tjenester. Men vi behøver ikke bøje os for deres vilje. Ved at bruge åbne standarder kan vi slippe af med restriktioner og binding til leverandører. Åbne standarder er dataformater som frit kan implementeres i ethvert program og på enhver tjeneste eller hardware. Document Freedom Day er en anledning til at

DFD handler om samspil og kompatibilitet

Har du prøvet at modtage en vigtig fil som din computer ikke kunne vise ordentligt? Har du været nødt til at købe eller downloade et nyt program bare for at kunne åbne en vedhæftet fil du skulle bruge til arbejdet? Det same sker titusinder af gange hver eneste dag. Kan du forestille dig hvor megen vidensdeling vi går glip af, bare fordi sender og modtager (med eller uden overlæg) bruger forskellige dataformater? Denne form for inkompatibilitet skyldes oftest at information bliver gemt på en måde der er hemmelig ('lukket') og privatejet ('proprietær'). Det skaber enorme problemer for individer, virksomheder og regeringer, og koster samfundet en hel masse kreativitet, produktivitet og effektivitet. Inkompatible standarder bruges til at manipulere med markedet, og lader virksomheder opkræve enorme summer fra folk blot for at lade dem tilgå deres egne data. Lukkede standarder er også grundlaget for de værste teknologimonopoler i verden. Kan du forestille dig hvor meget viden vil gå tabt for fremtidige generationer hvis vi fortsætter med at bruge proprietære, lukkede formater? Formater som ingen kan åbne længere fordi firmaet der holdt patenterne og forretningshemmelighederne gik konkurs? Eller fordi de valgte at skifte til et nyt format og ikke længere understøtte eller implementere det gamle?

Det er derfor åbne standarder er så vigtige. Kun brugbare, implementerbare og veldokumenterede åbne standarder kan garanteres at være kompatibelt med enhver software på alle slags enheder nu og i fremtiden. Åbne dataformater og standarder bør omfatte både transmission og lagring, både grænseflader og protokoller.

Dokumentfrihed er mere end dokumenter

Dokumentfrihed handler om meget mere end essays og regneark, det handler om kontrol med al slags digital data - også grafik, nodeark, musik, emails og statistik. Alle disse kan lagres på måder der giver magten til brugerne, men de kan også gemmes i formater der begrænser og manipulerer os med enorme omkostninger til følge. Dokumenter der ikke er fri, er bundne til et bestemt program eller en virksomhed. Fordi de er begrænsede af tekniske restriktioner kan skaberen ikke frit vælge hvordan de skal bruges. Det er lidt som en hurtig bil der kunstigt er begrænset til at køre 30 km/t.

Åbne standarder er derimod formater og protokoller som alle kan bruge, gratis og uden restriktioner. De kommer med "indbygget" kompatibilitet - måden de fungerer på er offentligt tilgængelig, og enhver organisation kan bruge dem i deres produkter og tjenester uden at spørge om lov. Åbne standarder er grundlaget for samarbejde i det moderne samfund: togskinner, stikkontakter og naturlige sprog er eksempler på specifikationer som vi alle er afhængige af og tager for givet. Forestil dig at man skulle have tilladelse og betale licens for at tale dansk - samfundet ville blive kaotisk og tilbagestående. På samme måde kan dokumenter der er frie bruges på hvilken som helst måde ophavsmanden ønsker, og uden restriktioner. De kan læses, transmitteres, redigeres og omdannes med et væld af værktøjer. Læs mere om åbne standarder og hvad der kendetegner dem.

To top

Copyright 2008-2014 Free Software Foundation Europe e.V.Source code
Dette er en uofficiel oversættelse. Se den originale tekst for den officielle udgave af denne side.
Ordret kopiering og distribuering af hele denne artikel er tilladt i et hvilket som helst medie, forudsat at denne bemærkning bevares.
Rapportér problemer med denne side til webmaster at fsfeurope.org.